På jagt efter ny viden - En sejlskibs-ekspedition der afsøger tidens store spørgsmål

26/06/25
De to museumsskibe VIKING og DE FIRE BRØDRE lægger i sensommeren 2025 dæk til en helt særlig ekspedition: Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum har fået 750.000 kroner i støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til styrkelse af museernes relevans og sejler snart Danmark rundt på jagt efter museernes svar på nutidens store spørgsmål.

Ombord på skibene rejser forskere, frivillige og unge besætningsmedlemmer ud på en rejse til en lang række danske kystbyer. Her vil de undersøge, hvad historien kan lære os om emner som korruptionsbekæmpelse, udviklingen af demokrati og håndteringen af naboer med stormagtsambitioner.

Det er Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum, der sammen med museumsarkitekt Kristian Hansen fra Marstal Søfartsmuseum står bag togtet, der lægger fra kaj mandag den 11. august i Svendborg, og afsluttes lørdag den 20. september i Marstal.

Vi har dem begge i studiet til en snak om baggrunden for togtet - god fornøjelse.

#sydfyn #sydfyntv

Tilføj en kommentar...
Post som (log ud)