Karsten Hermansen fra Ærø i Kulturmagasinet - tredje del
Her taler han med Erik Kirk
View transcript
det det Velkommen til kulturmagasinet Det er Sydfyn TV i de seneste uger har jeg haft en altid herre i studiet fra ære det er Karsten Hermansen som jo er organister har og er klokkenist og har skrevet en masse digte og sange Han er kendt for Papirklip og han er også forfatteren som har skrevet meget om historier fordi han er historiker og i sidste udsendelse der gennemgik vi en masse af hans bøger så Velkommen tilbage tak Karsten hermandsen det blev til 25 22 bøger de sidste cirka 25 år Ja og nu har vi talt nogle af de bøger øh i de seneste udsendelser men nu skal vi tale om den nyeste du har udgivet Det gjorde du i november øh 24 æø ekspressen Ja folkefærd Expressen altså Erø Expressen Det er jo ø Det er jo virkelig altså det er jo virkelig et eksempel på hvor langt man kan gå når at at at man vil ikke Altså i denne her tid her der kan vi fejre at Marstal Havns Mole at den blev påbegyndt for 200 år siden selvom Alle sagde at det kan I ikke komme til så gik marstaller bare i gang ø lidt det samme gælder nu her med Øg pressen altså der er visse ting at man bare gør selvom at at Al sund fornuft siger det skulle man ikke m øh fordi Øh det at så genetablere en en færgerute som kommunen har nedlagt og så gøre det på hvad skal jeg sige folkelig basis med folkeaktier ø Det er ikke mange steder hvis overhovedet nogen steder i verden at man vil være i stand til det Jeg kan ikke komme i tanke om not der hvor man kunne rejse en kapital på 55 millioner for at så få en nye færge det er jo som så øh gør det spændende det er jo at ø at det er jo hele tiden Hvordan kan man få det til at løbe rundt og Hvordan løber det rundt og hvad sker der i den ene eller den anden sammenhæng og sådan noget så der er jo der er jo sådan en meget stor Hvad skal man sige der er meget stor opmærksomhed på den færgerute og alt hvad der sker for den Og hvis den kommer til at tørne kajen et eller andet sted og der sker noget eller der erklærer eller så føles føles det en lille smu personligt Hver gang når det sker Ja men men jeg havde ikke nogen plan om at skrive en bog om om færgen overhovedet ikke øh man kan så også sige at at som historiker der er man måske trods alt vant til at skrive om noget der ligger en smule længere tilbage end fem år men ø en dag der kom øh Der kom Leif Jensen fra fra den oprindelige færgebro der kom han i af døren på mit kontor på museet og så siger han så jeg vil godt snakke med dig om om om om du kunne skrive en en bog om om Øg pressen i fem år Det gjorde han For et år siden fordi den ville fylde fem år nu her i november 24 og ø Ja jeg tænkte at det er måske ikke lige det klogeste emne at tage fat på øh hvis man skal kunne begå sig over alt på ære Men på den anden set hvorfor Ja fordi der jo altså er stærke følelser forbundet med det altså jeg har da for eksempel Jeg kan huske dengang da det overhovedet viste sig at kunne blive en realitet at man kunne bygge en færge der mødte jeg en i øvrigt meget meget flæ mand som så siger til mig Jeg håber sådan at I får bygget den færge og at I mister alle jeres penge øh altså det var det var sådan en af indgangs vinklerne ikke øh men øhm men det altså Så der har der der har været der meget meget stærke følelser på og der har også været politisk splittelse vel og meget meget politisk splittelse og der jo har jo altså Øh hvad hedder det læserbreve de har jo været ubeskrivelige mange gange øh men jo ikke uden underholdningsværdi altså det Det må man så sige Men jeg sagde så bare at det kan være at at Erik kroman og jeg vi kan få skrevet et eller andet sammen men ja så ved jeg ikke rigtig så lige pludselig så var var jeg bare kommet så langt med det så Så blev det bare mig Øh Og Øh Og så var jeg jo heldig fordi Sørens sidol Nielsen fra Fyn Sam tilvis han han har fulgt det meget tæt og han er jo færge entusiast så han havde jeg ved ikke hvor mange hun fotografier af færgen både under bygning og bagefter og på vandet og i havn og dit og dat og ø og alle de her billeder Måtte jeg få lov at at benytte Hvis jeg havde lyst til det så han har leveret en rigtig stor opion og Jens Lindholm fra Marstal er den anden rigtig store leverandør og så er der flere andre mindre leverandører men ø Så var vi enige om at vi skulle lave en luftig bog øh den skulle være sådan lidt indbydende men for mig Var det vigtigt at alting er dokumenteret ned til mindste detalje fordi det er klart at når man skriver om noget der kan være øh en lille smule øh problematisk så øh eller eller note som som der er mange holdninger til og hvor man jo altså også fortæller hvad hvad de holdninger er så er det jo afgørende at at den som bliver citeret er citeret korrekt øh fordi jeg skal selvfølgelig ikke lægge noget i munden på nogen som som ikke har sagt det Øh og derfor så Er alting dokumenteret mede i mindste detalj Så det vil sige der er masser af fodnoter der er ret ret mange fodnoter bag i den her bog Ja bogen Ja eller [ __ ] noter Ja For ellers kunne man da V godt være er nervøs for at udgive sådan en bog Ja øh Det var jeg også og det har jeg ikke lagt skjul på på noget tidspunkt Jeg er også Jeg mener jo godt at man kan fortælle historien simpelthen bare som en historie og sige Prøv nu og se her hvad der skete dengang ikke øh og så behøver man egentlig ikke at så tage alle sine eventuelle forbehold eller raseri over færgens eksistens med i den læsning men det er klart at det det vil jo nok ikke være ret mange af der gør det jeg skal være ærlig at sige at den eneste kommentar Jeg har hørt Vest fordrejet Det var at nu kan du ikke synke dybere at at jeg kunne finde på at skrive om det emne det var simpelthen bunden ikke Ja øh i Marstal der har jeg så til gengæld fået så meget Ros som sjældent for en bog øhm Så Men du kommer heller ikke med nogen konklusioner i bogen Jeg kommer ikke med nogen konklusioner Nej men man kan så sige at nogle gange Så taler tingene jo så meget for sig selv øh så så konklusionerne kommer jo alligevel Øh jeg har lavet en prolog ø hvor at jeg præsenterer øh det der standpunkt om at øh at det er altså unikt på verdensplan at man kan lave det her at man kan realisere det her Øh og ø og tager så også derefter ø et lille afsæt i det som står på den mindesten der er rejst fra molens byggeri nemlig at enighed gør stærk Øh og og det Det er sådan set min indgangsvinkel til at fortælle historien om om færgen og ø så var spørgsmålet jo altså skal man ø interessere sig for den folkelige kommentar eller Skal man holde sig til den politiske kommentar Øh Og hvordan har det påvirket det politiske og det er jo altså meget meget meget mange facetteret altså øh folkeligt der har der jo så været relativt få men men markante stemmer som har som har fremstillet Altså enten i den ene eller den anden retning altså det gælder begge fløje det gør det øh sådan næsten lidt altså sådan en lidt radikaliseret tonen at der har hersket Øh og ø og den er stort set forbigået hele holet ø og så har jeg Lad politikernes stemme stå tilbage fordi det er trods alt politikerne at der kan påvirke ting Ja og det er dem at der er med til at stemme om det og så videre så det er politikerne at der kommer til ord i i bogen ø også nogle gange med med nogle ting som øh kunne jeg da forestille mig de måske ikke synes var så vanvittig heldige men altså men jeg har bare forsøgt at være altså øh være Loyal over for for det kildemateriale der var ø jeg kan blandt andet huske jeg havde en diskussion med en om hvor vidt man overhovedet kunne bruge læserbreve for som han sagde Hvad nu hvis jeg har ændret mening Ja siden jeg skrev det og det er jo også rigtigt Hvorfor skal man så blive ø anholdt for det men ø der har jeg så sikret mig at ø at det må man altså godt når man har overgivet et læserbrev til en avis så har man også afgivet retten til at holde det for sig selv ekspressen som jo er overfarten fra Marstal til Rudkøbing Man kan jo sige selve færgen er ikke nog nogen skønhed åbenbaring men men den er vel fantastisk vigtig den er helt utrolig vigtig øh Vi kan jo se det i Marstal Altså jeg ved godt igen afhængig af hvem man er om man vil erkende det eller ej men vi kan jo simpelthen se hvordan at butikslivet har fået det meget meget bedre og der er jo kommet et fuldkomment andet liv i den del af havnen ø og det er jo også derfor at jeg tit har sagt at øh at at når man ved at man har smagt giften så må man jo også være klar til at bruge Medicinen og det vil sige altså at man skal sejle med færgen og en søfartsby skal vel også have en færge det skal den da altså det er jo det der den tankegang at der er Det er jo at at man kommer selvfølgelig sejlende til Marstal for det ligger jo dybt forankret i os alle sammen at at Marstal er en søfartsby Faktisk så ligger det så dybt forankret i os så vi nogle gange ikke ser det Altså jeg mener jeg Jeg var ikke opmærksom på at der var noget særligt ved Marstal ø sådan som barn det var jo bare sådan det var ikke men øh men men i dag der kan jeg jo godt se Jamen altså det er jo en helt anden slags by Svendborg har jo også en hel masse af det i sig altså med med søfartshistorie og så videre ø og der kommer man kommer altså sejlende til Marstal Det gør man Ja det må jeg bare sige i de bøger du har skrevet det er jo det er jo historiker og og hvor du har søt så meget Er det ikke er det ikke hårdt arbejde og og og skal skrive på den måde at man skal være sikker på at det man skriver det er rigtigt Jo men det er jo en vanesag altså til at begynde med da jeg altså i det hele tat skulle altså begynde at færdes i de der historiske sammenhænge Jamen der var det da rigtigt at så synes man pludselig Åh hvor var det nu at jeg har læst det der og stod det på den side og sæ og blade rundt som en tosset for at finde det Og sådan noget men men jeg må sige at i dag der er det faktisk omvendt der er det et hjælpemiddel sådan så at når jeg skriver øh når jeg skriver en en historie uanset om jeg skal bruge f noter Eller Ej så kommer de m alligevel ø altså for mig selv undervejs fordi så kan jeg hele tiden finde tilbage så for mig der er det bare en mulighed for at ø et redskab til at at og nå et et brugbart resultat Hvordan er arbejdsprocessen for eksempel med den her bog er det så sådan at du samler alle noter alle researcharbejde Så du har det hele materiale klar og så går du i gang med at skrive eller hvordan Nej øh i det tilfælde der har jeg og det har jeg Det har jeg egentlig praktiseret tit der har jeg simpelthen haft kildemateriale lige foran mig hele tiden og så har jeg simpelthen bare gnavet mig stille og roligt igennem ø nu er den her bog Den er jo først og fremmest baseret på artikler i Fyns amtsavis frem for notet og jeg fik så det kan man faktisk få via sit avisabonnement adgang til til avisarkiv og der var også nogen der havde scannet en hel masse artikler så den kombination den gjorde at jeg kunne have det hele lige på min skærm og jeg har to computerskærme så jeg så det på den ene og skrev på den anden og så ø og så gik jeg bare i gang og så vidste jeg selvfølgelig i forvejen øh nogenlunde hvor hvor langt Det skulle være Og hvor langt måtte så hvert kapitel være Og hvad skulle være Fokus der og der men tror vi historiker der må det være fantastisk at arbejde på den måde og vide så meget om det sted hvor man selv bor Ja det er rigtigt ø og og derfor kommer jeg jo også tit til altså for eksempel i mit arbejde som organist der er jeg jo for eksempel på plejehjemmet og spille til gudstjeneste jævnligt og der er det jo tit at de snakker om for eksempel en eller anden gammel butik eller sådan noget lignende og jeg kan jeg kan snakke med fra før beboerne blev født nogle gange fordi fordi det har jeg jo det er jeg jo passeret forbi jo i i forbindelse med noget af mit historiske arbejde jeg kan sige Jamen der var der var den og den der havde den og den forretning eller hvad det nu kan være eller Øh så det er klart at man får jo et et virkelig langt stræk altså en historisk bevidsthed om hvad der er og hvorfor man siger nogle ting og hvorfor gør man nogle ting og hvorfor udsmykker man husene på en bestemt måde og hvordan i et helt Tag gør man det ene eller det andet ja så så det Det er da klart at det påvirker det meget og man kan også gå rundt i gærne øh og og og kigge på på sporene af det ene og det andet så så det Det er da klart det påvirk en meget men når man er færdig med sådan en stor opgave som for eksempel den her ekspressen der udk her i november 24 er man så ikke glad og stolte og lette men også træt ikke træt men øh men altså man er da glad og stolt og lettet Ja øh men jeg vil ikke sige Jeg bliver træt øh dog skal det da indrømmes at det er altid lidt hårdt at komme i gang med en ny bog mm Fordi en ny bog er jo så Hvad skal man sige igen i sin skrøbelige tilstand ikke Øh hvor at ø at at nu har man lige ligesom få det fulde overblik Føler man Det er ikke sikkert man har det Men man føler det at man havde det fulde overblik da man var færdig med den forrige bog og og nu skal man så øh op ad bakken en gang til ikke ø Det kan selvfølgelig godt give en en vis træt men jeg må sige at at øh først og fremmest så så giver det blå på tanden det gør det en gang til altså ved hvad jeg har Sid og talt med dig i de seneste kulturmagasin så får man jo indtryk af at du er virkelig stærk og sat ind i historien og nu er du for æ Vi har talt meget om ø her de sidste par udsendelser Er det sådan du her for vores seere sådan på en 101 minutter kan fortælle øs historie Det er da en en lille opgave Ja ja men mon ikke nok det går altså eves historie det er det er jo det er jo historien om om øhavet ø der kan man kan jo tage afsætte alverdens steder altså Der var engang hvor æø var sammenhængende med tosing og Fyn og men det er ikke der Vi skal ikke i forhistorisk tid ø i mit tilfælde Ø Jeg vil gå lidt længere op Øh vi plejer at datere æreskøbing by til 1250 og det gør man fordi man har kigget på kirkens døbefond Den har nogle spor øh fra ø 1250 cirka for det er klart det er jo ikke året 1250 øh man har også sagt at ø byen som måske var anlagt af af markgrevinde fordi der er også nogen der mener noget andet øh at det kunne være omkring 1250 så i hvert fald æø var et bebygget sted et landbrugssamfund i den her periode der blev bygget kirker oppe på højderyggen af øen i Rise og tranderup og Brejning og og det er jo landbrugssamfundet der træer frem der men i øh i den periode der også der står ret meget ø sådan blæst om hvem der skal have æø og der også har der forud for det her der har der været perioder hvor at vinne har angrebet øen det har man faktisk en sproglig rest af i dag fordi ø vinnes Bakke kaldte man et sted hvor de slog sig ned i 1100-tallet det her i dag vindeballe øh så der er sådan nogle forskellige små påmindelser om at æø har sådan set været ret eftertragtet sted og det jeg altid meget opmærksom på at få fortalt nig Jeg er på Fyn fordi vi er ikke Vi er ikke bare et vedhæng Vi er faktisk ret eftertragtet på på æ Ja nå men ø i hvert fald ø i 1200-tallet der ø der vokser alt det her landbrugssamfund frem øh på det tidspunkt der er statsdannelser ikke så Helt entydig klar som den senere er øh og i slutningen af 1300-tallet der bliver ære en del af hert dømt Slesvig og Slesvig og Holsten de to hert dømmer de bliver lovet evigt udelt i året 1460 det er Kong Christian den før der lover at det skal ske sådan og det får nogle ret vidtrækkende konsekvenser fordi I det øjeblik at man skiller Slesvig og Holsten af Så har man brudt det det løfte og det er det der faktisk er uløsning for krigen 1864 altså 400 år senere Men øh på det tidspunkt han lover det evigt udelt og æø er en del af Slesvig men æø er også en del af Danmark fordi Als og æø som begge er slesviske dele er også under Fyns stift og så kan man sige Jamen hvad betyder det med kirken Men det betyder bare rigtig meget for fordi på det tidspunkt her der der vil det sige at man kommer til at tale dansk i skolen og i kirken og at den danske kongen dermed også har en direkte indflydelse på de her ø slesviske dele den danske kongen Han har også en anden meget direkte indflydelse fordi han er Lens herre over lensmændene som er i Slesvig mm fordi Slesvig er nemlig et dansk Len hvor at Holsten er under Den tysk-romerske kejser Det er meget meget indviklet det korte det lange er at da hert hans den yngre at han kommer til som du har skrevet en bog om Ja ja I da Han arver sit sin besidelse i 1562 der skal han ikke sådan eller 1564 undskyld ø der skal han ikke overtage den lige med det samme fordi hans mor hun har noget af det som sit egs men ø han Han arver det i 1571 og der vil han gerne have at hans hert dømme at det skal sådan Hvad skal man sige stå stærkt og at være i sin egen ret og han har Als og æø og arens bøg i Pløn og han har også sunde ved øh ø ved siden af af Als så ø Det her det udbygger han rigtig meget og han siger at min alkymi Den ligger i et veldrevet landbrug og han er også opmærksom på at få skib der sejler Han har Skive at der kommer til veni blandt andet øh ikke Er det sådan meget uprætentiøs hviske område men det giver ham så den der drivkraft til Han skal præstere på alle de andre områder og ø og da han øh da han dør i 16 122 han der har han ø der er han sådan set blevet far til 23 børn mhm øh Der er mange af dem der er døde og det er jo kun drengene der skal arve De seks arvinger ø Får fem dele og en pension og øh hoved den første den hovar den går til her Alexander Det er jo nummer to som arver Sønderborg Fordi han var den eneste der havde arvinger fordi faren Havde faktisk forbudt sønnerne at gifte sig men her tog Christian Han arver æø og han har den jo så men er barnløs og dør 10 år senere Øh Og derfor bliver øen delt i fire dele mhm og den fdel altså I 1634 ikke der bliver æø delt i fire dele og den bliver ret hurtigt reduceret til tre Men de tre dele de får ligesom en anspor til at vokse i hver sin retning den midterste del er med købstaden æreskøbing som jo altså har haft købstads rettigheder er i hvert fald kendt i 1500-tallet øh den vestlige det af Søby området hvor af af hovedgården ø Hvad hedder det søbygård ligger og så er der Guds gave at der ligger i den østlige del ø hvor am Marstal vokser op Øh Og vi kan sige at at det er jo på en eller anden måde struktureret efter Hvor hovedgården er fordi det er landbruget der er det vigtige men samtidig med så vokser der jo så også byer op og Marstal bliver sådan en gøgeunge som som kommer ind og siger Jamen det kan da godt være at ø at vi skal øh sådan set udsk alle vores varer via havnen i æ købing men nu er det jo altså et andet land og så kan vi jo bare blæse på det og det er jo marstals hert Hans Christian og søndeborg jo også med på så derfor så ø så skal man jo pludselig til at tænke i andre baner og så vokser de der byer op og der er jo nogen at der går mere op i den andre af at der kommer et konkurrenceforhold mellem master og æreskøbing Og det handler jo rigtig meget om om søfarten øh Der er en embedsmand Kultur som vokser frem i øbing øh fordi der er hele Øens edapp parat samlet der kommer også Det kan man også se på navnene for eksempel der kommer mange folk ude frra at der skal være med til at administrere øen I østenden altså i Marstal der der der fokuserer man så på på søfarten og og det bliver så enøjet Søfart altså eller hvad skal man sige Fokuseret på Søfart så meget så at alle har dele i det det gælder jo altså også helt nede til tjeneste folk de har parter i Skive fordi det det er jo det at er altså det er det der giver Hele byen dens liv Det er det der giver velstand øh til byen men det er jo også det som koster når det så går galt og det gør det jo også en gang imellem ø i 1870erne der der er skibene Altså de har bredt sig udover hele Nord østersøområdet De går ned til middelhav de sejler på de franske kanaler De går over til Newfoundland fra 1890erne og en 50 årig periode frem øh men under under de to verdenskrige der der Mister og det er jo hele ære der gør det men det er altså Marstal skiene der er mest markant repræsenteret meget markant Jamen der der Mister vi jo mange Skive mange mennesker og dermed så definerer det jo også Søfart skult turen på en ny facon fordi når at man pludselig ser hvad det koster det har man viist hele tiden men Det bliver meget meget synligt Så er det måske ikke helt så oplagt at komme på navigationsskole efter anden verdenskrig så der bliver argumentet for at have en skole der også ændret til at det er vigtigt at man kan få nye mennesker til øen hvor det før var for at uddanne Øens egne så så sådan ændrer tingene sig og der er det så man begynder at øh at at fokusere på en ny måde man kan så sige at ved siden af alt det her Søfart Øh vi har jo jo så ø mistet hert dømmer i 1864 og ø blev en del af kongeriget per 1 april 1867 at der har vi der har vi jo så også oplevet et et øsamfund som altså stadigvæk har landbruget som som det afgørende på Vest æø og søfarten i øst men så kommer der jo også nogle nye folk til der kommer for eksempel sådan en som gunder hamerik i øbing som kan se det særlige i den gamle bevaringsværdige by og får i virkeligheden sat skub i den turisme som jo er meget meget uprætentiøs simpel solenergi vindenergi og sådan ting som også har været stærkt præg for for øen Så på den måde der så er turisme Og hvad skal vi sige vindenergi det er også en en måde at gå nye veje på ø i den i den historie som som Vi oplever og er en del af lige nu Ja k Det var dejligt at du lige kunne fortælle kort om øs historie øh her til sidst nu de her udsendelser hvor du har været med i kulturmagasinet der udstråler du en enorm alsidighed hvad Hvad er det næste projekt og hvad Hvad er du i gang i Nu altså med hensyn til det skrive der er næste projekt at ø at jeg skal øh at jeg skal have færdiggjort en kilde øh som blev fundet øh i i gemmerne i et dødsbog her for for et par år siden en Central kilde fra 1700-tallets slutning hvor En skipper har sejlet rundt i nord Østers søfarten og som har altså været meget flittig til at skrive om sine rejser og Salagen og sin økonomi og alt muligt sådan så man får et levende billede af det Han hed Christen Jørgensen Bøje og vi har så takket være hjælp fra en en dame i Sønderjylland fået det hele afskrevet Så det kan læses og jeg er i øjeblikket ved at at læse korrektur på det sammen med med Ole Mortensen fra stryn Øh Og så øh og så håber vi at der kan ligge en bog om det Øh i april måned så det er lige op over det er lige op over Ja men man kan fornemme at du har har et meget travlt liv men vel også et fantastisk spændende liv Altså du virkelig har dit arbejde som hobby Ja ja det det har jeg der er ikke mange dage at der Der er ikke mange LD i øjeblik Det er der ikke men jeg synes heller ikke Der er mange dage der ligner hinanden men det er vel også der det der med at skrive bøger og og holde foredrag og Papirklip og skrive sange og digter og organister altså det er jo meget alid Job ja ja det er det men det er nok også fordi jeg mest selv har skabt det Ja ja men Karsten hermsen alt det vi har snakket om det skal du have tusind tak fordi du har vi Fortæller os om dit meget altive arbejde tak og hermed har vi sluttet kulturmagasinet for denne gang men vi er naturligvis klar med et nyt kulturmagasin igen i næste uge her på Sydfyn TV hvor jeg er klar med en ny gæst Det var ordene for denne gang kan have det godt og på gensyn Ja så det

